+45 97 91 26 11

Plastteknik

Produktion der kræver viden

 

Emnekonstruktion og -designPlastik er ikke bare plastik. I dag er de fleste klar over dette, men plastkonstruktøren er nødt til at vide mere! »Jo lettere løsning − desto sværere opgave!« Sådan er det ofte med plastløsninger. Plastproduktion kræver viden.


Vi ved, hvad plast er! Vi har nemlig arbejdet med plast i mange år.

Vi går aktivt ind i opgaver, som kræver kreativitet, og som starter på grundlag af en god idé. Ideen kan være et helt nyt produkt − en opfindelse, eller som det oftest er; en ny variation af et eksisterende produkt.

Vi kender hele processen og har været den igennem mange gange. Vi har endda selv været iværksættere omkring nye plastopfindelser og kender den ofte vanskellige proces fra idé til færdigt produkt.

 

 

”Få et gratis forspring”


Vi har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udvikle vore kompetencer på plastområdet, så vi nu har et unikt tilbud til vore kunder, hvor vi kan tilbyde udvikling, konstruktion, fremstilling og indkøring af værktøjer i en samlet pakke og dertil yderlige tilbyde emnefremstilling oveni.

Denne samlede løsning sparer både tid og omkostninger for kunden. Det giver et markant forspring i forløbet fra idé til produkt.

 

  

Tekniske fakta

Kellpo har stor ekspertise i sprøjtestøbning og råder i dag over sprøjtestøbemaskiner, som i størrelse varierer fra 25 - 500 tons lukketryk. Med denne kapacitet tilbyder Kellpo sine kunder på værktøjssiden også at producere selve produktet. Det forenkler kundens udviklingsforløb og byder ofte på en række andre fordele - blandt andet på omkostningerne. Derved kan Kellpo effektivt medvirke til at øge kundernes konkurrenceevne. 

Kellpos mangeårige erfaringer inden for emnekonstruktion og -design står til kundernes fulde disposition ved enhver opgave. Opgaverne udføres med topmoderne udstyr som fx SolidWorks og Catia. 

Endvidere kan Kellpo hurtigt og effektivt fremstille forsøgsmodeller direkte i plastmaterialet og i mange tilfælde også tilbyde at gennemføre de nødvendige forsøg. Dertil kommer assistance ved materialevalg, hvor Kellpo i samarbejde med råvareleverandører og videncentre kan foreslå de bedste materialer til en given opgave.

Kellpos plasttekniske ydelser omfatter:
·  Emnedesign/konstruktion 
·  Værktøjskonstruktion/fremstilling 
·  Værktøjstest
·  Emnetest/godkendelse 
·  Produktion 
·  Emballering og forsendelse

Galleri