<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>PPWR og plastemballage mod 2030 Arkiv - Kellpo</title>
	<atom:link href="https://kellpo.dk/category/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>https://kellpo.dk/category/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/</link>
	<description></description>
	<lastBuildDate>Thu, 29 Oct 2026 11:45:09 +0000</lastBuildDate>
	<language>da-DK</language>
	<sy:updatePeriod>
	hourly	</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>
	1	</sy:updateFrequency>
	<generator>https://wordpress.org/?v=7.1.5</generator>
	<item>
		<title>rPET i Europa: Kapacitet, forsyningsrisiko og PP vs. PET</title>
		<link>https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/rpet-i-europa-kapacitet-forsyningsrisiko-og-pp-vs-pet/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Jacob]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 06 Jul 2026 07:24:29 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[PPWR og plastemballage mod 2030]]></category>
		<category><![CDATA[Viden]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://kellpo.dk/?p=4130</guid>

					<description><![CDATA[<p>rPET-markedet i Europa: Forsyning, kapacitet og konkurrencen om fødevaregodkendt materiale PET bliver ofte fremhævet som et oplagt emballagemateriale i overgangen til en mere cirkulær økonomi. Materialet har en veletableret genanvendelsesinfrastruktur, og fødevaregodkendt genanvendt PET (rPET) er allerede kommercielt tilgængeligt i Europa. Men når EU&#8217;s emballageforordning, PPWR, stiller nye krav til genanvendt indhold frem mod 2030, [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/rpet-i-europa-kapacitet-forsyningsrisiko-og-pp-vs-pet/">rPET i Europa: Kapacitet, forsyningsrisiko og PP vs. PET</a> blev først udgivet på <a href="https://kellpo.dk">Kellpo</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<h1>rPET-markedet i Europa: Forsyning, kapacitet og konkurrencen om fødevaregodkendt materiale</h1>
<p>PET bliver ofte fremhævet som et oplagt emballagemateriale i overgangen til en mere cirkulær økonomi. Materialet har en veletableret genanvendelsesinfrastruktur, og fødevaregodkendt genanvendt PET (rPET) er allerede kommercielt tilgængeligt i Europa.</p>
<p>Men når EU&#8217;s emballageforordning, PPWR, stiller nye krav til genanvendt indhold frem mod 2030, opstår et væsentligt spørgsmål: <strong>Kan den eksisterende europæiske rPET-industri sikre tilstrækkelige mængder fødevaregodkendt materiale til alle de emballagetyper, der fremover skal anvende det?</strong></p>
<p>Spørgsmålet er særligt relevant for producenter af fødevarebakker, bægre og skåle. Her er forsyningsforholdene anderledes end på flaskemarkedet, som historisk har været drivkraften bag udviklingen af PET-genanvendelse.</p>
<p>For virksomheder, der i dag overvejer at skifte fra polypropylen (PP) til PET, er det derfor vigtigt at se ud over materialernes nuværende egenskaber og vurdere de langsigtede regulatoriske og forsyningsmæssige konsekvenser.</p>
<p>PP og PET er nemlig ikke underlagt de samme krav. Hvor PP som udgangspunkt skal indeholde 10 % genanvendt plast fra 2030, er kravet for kontaktsensitiv PET-emballage 30 %. Samtidig indeholder PPWR særlige muligheder for undtagelser og lempelser, som kan have betydning for PP-baseret fødevareemballage.</p>
<p><strong>PET&#8217;s eksisterende genanvendelsesinfrastruktur er således ikke nødvendigvis ensbetydende med, at PET er det mest fordelagtige emballagevalg frem mod 2030.</strong></p>
<p>Læs også: <a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/pp-eller-pet-frem-mod-2030-den-regulatoriske-og-forsyningsmaessige-asymmetri/">PP eller PET frem mod 2030? Den regulatoriske og forsyningsmæssige asymmetri.</a></p>
<h2><strong>Det europæiske rPET-marked er bygget op omkring flasker</strong></h2>
<p>Den europæiske PET-genanvendelsesindustri er i overvejende grad udviklet til indsamling og genanvendelse af drikkevareflasker.</p>
<p>Ifølge Plastics Recyclers Europe (PRE) havde Europa i 2024 en samlet installeret PET-genanvendelseskapacitet på cirka 3,3 millioner ton.</p>
<p>Heraf var omkring 100.000 ton dedikeret til genanvendelse af PET-bakker, hvilket svarer til blot cirka 3 % af den samlede kapacitet.</p>
<p>Det illustrerer en væsentlig strukturel forskel mellem emballagetyperne.</p>
<p>Selvom fødevaregodkendt rPET fra flaskegenanvendelse også kan anvendes til fremstilling af andre typer fødevareemballage, er den dedikerede infrastruktur til indsamling, sortering og genanvendelse af PET-bakker fortsat betydeligt mindre udviklet.</p>
<p>Der findes allerede industrielle løsninger til bakke-til-bakke-genanvendelse, men deres samlede kapacitet er begrænset sammenlignet med den traditionelle flaske-til-flaske-genanvendelse.</p>
<p>For producenter af PET-bakker, bægre og skåle betyder det, at deres adgang til genanvendt materiale i betydeligt omfang kan være afhængig af den samme materialestrøm, som anvendes af drikkevareindustrien.</p>
<p>Og her ligger en central udfordring.</p>
<p><strong>At der eksisterer 3,3 millioner ton PET-genanvendelseskapacitet i Europa, betyder ikke, at denne kapacitet frit kan anvendes til alle typer PET-emballage.</strong></p>
<p>Materialet skal have de nødvendige egenskaber, være dokumenteret egnet til fødevarekontakt og kunne leveres i de krævede mængder.</p>
<p>Det er derfor vigtigt at skelne mellem den samlede genanvendelseskapacitet og den faktiske tilgængelighed af materiale til en bestemt emballageanvendelse.</p>
<p><img fetchpriority="high" decoding="async" class="alignnone size-full wp-image-4132" src="https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel4_visual.png" alt="" width="1760" height="800" srcset="https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel4_visual.png 1760w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel4_visual-300x136.png 300w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel4_visual-1024x465.png 1024w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel4_visual-768x349.png 768w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel4_visual-1536x698.png 1536w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel4_visual-600x273.png 600w" sizes="(max-width: 1760px) 100vw, 1760px" /></p>
<h2><strong>En genanvendelsesindustri under økonomisk pres</strong></h2>
<p>Samtidig med at EU øger kravene til genanvendt indhold, oplever den europæiske plastgenanvendelsesindustri betydelige økonomiske udfordringer.</p>
<p>PRE&#8217;s rapport <em>Plastics Recycling Industry Figures 2024</em>, offentliggjort i 2025, dokumenterer et omsætningsfald på 5,5 % i den europæiske plastgenanvendelsesindustri i 2024.</p>
<p>I samme periode blev genanvendelsesanlæg med en samlet kapacitet på cirka 300.000 ton lukket. Tallet omfatter hele plastgenanvendelsesindustrien og er ikke begrænset til PET.</p>
<p>Brancheorganisationen peger blandt andet på høje produktions- og energiomkostninger, faldende efterspørgsel og konkurrence fra billigere importeret genanvendt plast.</p>
<p>PET-markedet er ikke uberørt af udviklingen.</p>
<p>Selvom den installerede PET-genanvendelseskapacitet steg fra 3,2 til 3,3 millioner ton i 2024, rapporterede genanvendelsesvirksomheder om stigende lagre af rPET-granulat som følge af konkurrence fra billigere importerede materialer.</p>
<p>Det viser, at markedet står over for en udfordring, som ikke alene handler om kapacitet.</p>
<p>På kort sigt kan der være tilstrækkeligt materiale til rådighed, samtidig med at europæiske genanvendelsesvirksomheder har vanskeligt ved at opretholde en rentabel produktion.</p>
<p>På længere sigt kan det få konsekvenser for investeringerne i ny kapacitet og dermed for evnen til at levere de mængder genanvendt plast, som PPWR forventes at skabe efterspørgsel efter.</p>
<p>PRE vurderer, at den europæiske plastgenanvendelsesindustri samlet har behov for omkring 6 % årlig kapacitetsvækst for at understøtte de kommende PPWR-målsætninger. Den aktuelle udvikling ligger ifølge organisationen under dette niveau.</p>
<p>Det dokumenterer ikke, at der med sikkerhed vil opstå mangel på fødevaregodkendt rPET i 2030.</p>
<h2><strong>Men det viser, at PET&#8217;s fremtidige forsyningssikkerhed ikke bør betragtes som en selvfølge.</strong></h2>
<p><strong>To EU-reguleringer øger efterspørgslen efter genanvendt PET</strong></p>
<p>Forsyningsudfordringen bliver særlig relevant, når man ser på samspillet mellem EU&#8217;s direktiv om engangsplast (SUP-direktivet) og emballageforordningen PPWR.</p>
<p>SUP-direktivet stiller krav om 25 % genanvendt plast i PET-drikkevareflasker fra 2025 og 30 % genanvendt plast i de omfattede engangsdrikkevareflasker fra 2030.</p>
<p>Samtidig introducerer PPWR et krav om 30 % genanvendt indhold i kontaktsensitiv PET-emballage, herunder mange typer fødevarebakker, bægre og skåle.</p>
<p>Kravene til drikkevareflasker overlapper hinanden og skal ikke lægges sammen. Men reguleringen betyder, at flere emballagesegmenter får en lovbestemt forpligtelse til at anvende genanvendt plast.</p>
<p>For PET-baseret fødevareemballage kan det skabe en situation, hvor flere industrier konkurrerer om egnede materialekvaliteter fra samme genanvendelsessystem.</p>
<p>Drikkevareindustrien har allerede etablerede forsyningskæder, standardiserede materialekrav og betydelige indkøbsvolumener.</p>
<p>Producenter af PET-bakker og -bægre skal derimod sikre materiale, som både opfylder kravene til fødevarekontakt og har de tekniske egenskaber, der er nødvendige for deres specifikke emballage.</p>
<p>Det kan eksempelvis omfatte krav til formbarhed, mekanisk styrke, gennemsigtighed og processtabilitet.</p>
<p>De forskellige emballageindustrier vil derfor ikke nødvendigvis konkurrere på lige vilkår.</p>
<p>Det er ikke ensbetydende med, at PET-bakker og -bægre ikke kan fremstilles med genanvendt materiale. Men deres producenter kan blive mere afhængige af prisudviklingen, materialekvaliteten og tilgængeligheden i en genanvendelsesindustri, som primært er indrettet til flaskesegmentet.</p>
<p><strong>For virksomheder, der vælger PET til fødevareemballage, bliver adgang til den rigtige kvalitet af rPET derfor en del af den langsigtede forsyningsstrategi – ikke blot et almindeligt råvareindkøb.</strong></p>
<h2><strong>Forsyningssikkerhed og økonomi: To forhold, der bør vurderes før et materialeskifte</strong></h2>
<p>Når en fødevareproducent vurderer at skifte emballagemateriale, er det naturligt at fokusere på blandt andet emballagens funktion, design, vægt og indkøbspris.</p>
<p>Men med PPWR bliver det også nødvendigt at vurdere, hvilke krav det valgte materiale vil være underlagt i de kommende år.</p>
<p>For PET-baseret fødevareemballage betyder det blandt andet, at producenten som udgangspunkt skal kunne dokumentere 30 % genanvendt indhold fra 2030, med forbehold for de relevante anvendelsestidspunkter og undtagelser.</p>
<p>En virksomhed bør derfor undersøge, om dens emballageleverandør kan sikre de nødvendige mængder fødevaregodkendt rPET, og hvilke konsekvenser det vil have for materialets fremtidige pris.</p>
<p>Det er samtidig relevant at vurdere, om leverandøren har alternative forsyningskilder, og hvordan kravene til sporbarhed, dokumentation og fødevarekontakt bliver håndteret.</p>
<p>En teknisk mulig emballageløsning er ikke nødvendigvis ensbetydende med en økonomisk attraktiv løsning på længere sigt.</p>
<p>Et emballageskifte bør derfor ikke alene vurderes ud fra forholdene i dag, men også ud fra de regulatoriske krav og den forsyningsrisiko, virksomheden påtager sig frem mod 2030 og 2040.</p>
<p>Og netop her har PP nogle væsentlige fordele, som bør indgå i sammenligningen.</p>
<h2><strong>PP: Et stærkt alternativ med en anderledes regulatorisk profil</strong></h2>
<p>Hvor PET i dag har en veletableret genanvendelsesinfrastruktur, men samtidig står over for et relativt højt krav til genanvendt indhold, er udgangspunktet et andet for PP.</p>
<p>PPWR skelner direkte mellem PET og andre plasttyper, herunder PP, når kravene til genanvendt indhold fastsættes.</p>
<p>For kontaktsensitiv fødevareemballage er udgangspunktet:</p>
<table>
<tbody>
<tr>
<td><strong>Materiale</strong></td>
<td><strong>2030</strong></td>
<td><strong>2040</strong></td>
</tr>
<tr>
<td>PET</td>
<td>30 %</td>
<td>50 %</td>
</tr>
<tr>
<td>PP</td>
<td>10 %</td>
<td>25 %</td>
</tr>
</tbody>
</table>
<p>Det betyder, at <strong>kravet til genanvendt indhold i PET-emballage er tre gange højere end for sammenlignelig PP-emballage i 2030</strong>.</p>
<p>Forskellen er væsentlig, fordi den har direkte betydning for, hvor stor en andel genanvendt materiale producenterne som udgangspunkt skal kunne skaffe og dokumentere.</p>
<p>Markedet for post-consumer genanvendt PP, der er egnet til fødevarekontakt, er ganske vist mindre udviklet end markedet for rPET.</p>
<p>Men PPWR tager netop højde for, at forskellige plasttyper har forskellige teknologiske forudsætninger.</p>
<p>Artikel 7(5)(a) indeholder en undtagelse for fødevarekontaktmaterialer, hvor den krævede andel genanvendt plast ville indebære en sundhedsrisiko og medføre manglende overholdelse af EU&#8217;s fødevarekontaktregler.</p>
<p>EU-Kommissionens vejledning fra juni 2026 præciserer, at undtagelsen gælder direkte, hvis betingelserne er opfyldt, og hvis producenten kan dokumentere grundlaget.</p>
<p>Det er ikke en generel eller automatisk fritagelse for PP. Men bestemmelsen kan være særligt relevant, hvor der endnu ikke findes egnede og godkendte genanvendelsesteknologier til den konkrete fødevareemballage.</p>
<p>Derudover giver artikel 7(12) Kommissionen mulighed for at fastsætte særlige undtagelser eller lempelser for bestemte emballagetyper, hvis egnede genanvendelsesteknologier ikke er godkendt eller ikke er tilstrækkeligt tilgængelige.</p>
<p>Denne bestemmelse omfatter blandt andet kontaktsensitiv emballage af andre plasttyper end PET.</p>
<p>PET er derimod ikke omfattet af netop denne særlige lempelsesmekanisme, selvom forordningen indeholder andre undtagelsesmuligheder og ekstraordinære justeringsmekanismer, som også kan være relevante for PET.</p>
<h2><strong>PP har dermed både et væsentligt lavere udgangspunkt for genanvendt indhold og nogle særlige regulatoriske muligheder, som adskiller materialet fra PET.</strong></h2>
<p>Det giver PP en interessant position for fødevareproducenter, der ønsker at reducere den regulatoriske og forsyningsmæssige usikkerhed omkring fremtidens emballage.</p>
<h2><strong>Hvorfor fastholde PP som emballagemateriale?</strong></h2>
<p>For mange fødevareapplikationer er PP allerede et gennemprøvet emballagemateriale med en række tekniske fordele.</p>
<p>Materialet anvendes blandt andet til mejeriprodukter, færdigretter og andre fødevarer, hvor der stilles krav til funktionalitet, mekanisk styrke og temperaturbestandighed.</p>
<p>PP er desuden velegnet til sprøjtestøbning og gør det muligt at fremstille præcise emballageløsninger med integrerede funktioner og optimeret materialeforbrug.</p>
<p>I kombination med In-Mould Labelling (IML) kan PP anvendes til dekorative emballager, hvor en PP-baseret label integreres direkte i emballagen under produktionen. Når konstruktionen designes korrekt, kan det understøtte en emballageløsning baseret på én plasttype.</p>
<p>Det er relevant i forhold til PPWR&#8217;s krav om design for genanvendelse.</p>
<p>En monomaterialeemballage kan reducere kompleksiteten i affaldssorteringen og genanvendelsen sammenlignet med emballager, hvor flere forskellige materialer er kombineret. Den konkrete genanvendelighed afhænger dog fortsat af emballagens samlede konstruktion, komponenter og de relevante sorterings- og genanvendelsessystemer.</p>
<p>For fødevareproducenter er det derfor værd at undersøge, om de ønskede funktionelle og visuelle egenskaber kan opnås med PP, før et eventuelt skifte til PET besluttes.</p>
<h2><strong>Et skifte til PET er ikke automatisk et skridt mod en mere fremtidssikret emballage.</strong></h2>
<p>Tværtimod kan det indebære en højere forpligtelse til genanvendt indhold og større afhængighed af en bestemt forsyningskæde for fødevaregodkendt rPET.</p>
<p>Det betyder ikke, at PP altid er den bedste løsning til enhver anvendelse. Materialevalget skal fortsat bygge på produktets egenskaber, holdbarhedskrav, emballagens funktion og den konkrete miljømæssige vurdering.</p>
<p>Men for en lang række fødevareprodukter bør PP fortsat være et naturligt udgangspunkt for emballageudviklingen.</p>
<p><a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/pp-eller-pet-frem-mod-2030-den-regulatoriske-og-forsyningsmaessige-asymmetri/">PP eller PET frem mod 2030? Den regulatoriske og forsyningsmæssige asymmetri.</a></p>
<p>&nbsp;</p>
<h2><strong>Opsummering: PET&#8217;s etablerede marked er ikke en garanti for fremtidig forsyningssikkerhed</strong></h2>
<p data-pm-slice="1 1 []">Det europæiske rPET-marked har en betydelig industriel kapacitet, men infrastrukturen er i overvejende grad udviklet omkring drikkevareflasker.</p>
<p>Af Europas samlede PET-genanvendelseskapacitet på cirka 3,3 millioner ton i 2024 var omkring 100.000 ton dedikeret til genanvendelse af PET-bakker.</p>
<p>Samtidig er den europæiske genanvendelsesindustri under økonomisk pres, og de kommende krav fra SUP-direktivet og PPWR kan øge konkurrencen om egnede kvaliteter af genanvendt PET.</p>
<p>Det betyder ikke, at fødevaregodkendt rPET nødvendigvis bliver en mangelvare i 2030. Men det betyder, at virksomheder, som vælger PET til deres fødevareemballage, bør forholde sig aktivt til materialets fremtidige tilgængelighed, pris og dokumentationskrav.</p>
<p>For PP er situationen anderledes.</p>
<p>Materialet er underlagt et markant lavere krav til genanvendt indhold i 2030 og har samtidig nogle særlige muligheder under PPWR&#8217;s bestemmelser om undtagelser og lempelser.</p>
<p>Kombineret med PP&#8217;s tekniske egenskaber og mulighederne for at fremstille funktionelle monomaterialeemballager giver det væsentlige argumenter for fortsat at anvende PP til fødevareemballage.</p>
<p><strong>For virksomheder, der allerede anvender PP, er der derfor god grund til at overveje, om et materialeskifte til PET reelt skaber værdi – eller blot introducerer nye regulatoriske og forsyningsmæssige udfordringer.</strong></p>
<p>Hos Kellpo arbejder vi med udvikling og produktion af PP-emballage til fødevareindustrien. Vi ser fortsat et betydeligt potentiale i at optimere eksisterende PP-løsninger gennem materialereduktion, emballagedesign og konstruktioner, der understøtter genanvendelse.</p>
<p>Vores udgangspunkt er, at fremtidens emballage ikke nødvendigvis kræver et nyt materiale, men i mange tilfælde en bedre udnyttelse af det materiale, der allerede fungerer.</p>
<p>Indlægget <a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/rpet-i-europa-kapacitet-forsyningsrisiko-og-pp-vs-pet/">rPET i Europa: Kapacitet, forsyningsrisiko og PP vs. PET</a> blev først udgivet på <a href="https://kellpo.dk">Kellpo</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>PP eller PET frem mod 2030? Den regulatoriske og forsyningsmæssige asymmetri</title>
		<link>https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/pp-eller-pet-frem-mod-2030-den-regulatoriske-og-forsyningsmaessige-asymmetri/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Jacob]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 06 Jul 2026 06:42:11 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[PPWR og plastemballage mod 2030]]></category>
		<category><![CDATA[Viden]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://kellpo.dk/?p=4126</guid>

					<description><![CDATA[<p>For en virksomhed der i dag vælger materiale til plastemballage til det europæiske marked, er PPWR ikke alene et spørgsmål om, hvad loven kræver. Det er et spørgsmål om hvilken risikoprofil det valgte materiale bærer frem mod 2030 &#8211; og hvem der bærer den. PP og PET er begge veletablerede materialer til fødevareemballage. Men under [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/pp-eller-pet-frem-mod-2030-den-regulatoriske-og-forsyningsmaessige-asymmetri/">PP eller PET frem mod 2030? Den regulatoriske og forsyningsmæssige asymmetri</a> blev først udgivet på <a href="https://kellpo.dk">Kellpo</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>For en virksomhed der i dag vælger materiale til plastemballage til det europæiske marked, er PPWR ikke alene et spørgsmål om, hvad loven kræver. Det er et spørgsmål om hvilken risikoprofil det valgte materiale bærer frem mod 2030 &#8211; og hvem der bærer den.</p>
<p>PP og PET er begge veletablerede materialer til fødevareemballage. Men under PPWR stiller de to materialer i meget ulige positioner. PP er underlagt et lavere genanvendelseskrav, har fire dokumenterede compliance-veje og er dækket af forordningens derogationsbestemmelse. PET har et tre gange højere krav i 2030, reelt kun én ubetinget godkendt compliance-vej i dag og er eksplicit udelukket fra den sikkerhedsventil som PP kan aktivere ved forsyningssvigt.</p>
<p>Denne artikel sammenligner PP og PET&#8217;s regulatoriske og forsyningsmæssige positioner under PPWR. Kravene til genanvendt indhold pr. materialetype er beskrevet i <em><a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/genanvendt-indhold-i-plastemballage-under-ppwr-krav-tidsplan-og-materialeforskelle/">Genanvendt indhold i plastemballage under PPWR – krav, tidsplan og materialeforskelle</a></em>. Forsyningsmarkedet for rPET gennemgås i<span style="color: #ff0000;"> <a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/rpet-markedet-i-europa-kapacitet-og-forsyningsrisiko/">rPET-markedet i Europa</a></span></p>
<h2>To materialer, to forskellige regulatoriske profiler</h2>
<p>Udgangspunktet er kravene i Article 7. For PET-emballage med fødevarekontakt er forpligtelsen 30% post-consumer genanvendt indhold fra 2030, stigende til 50% i 2040. For PP er kravet 10% fra 2030 og 25% fra 2040. Forskellen er ikke marginal &#8211; PET-forpligtelsen er tre gange PP&#8217;s i 2030 for den samme type kontaktsensitiv emballage.</p>
<p>Men asymmetrien stopper ikke ved tærskelniveauerne. Den fortsætter i forordningens arkitektur for, hvad der sker hvis markedet ikke kan levere. Article 7(12) giver Kommissionen mulighed for at udskyde overholdelsesfristen for PP og andre ikke-PET plasttyper baseret på en markedsrevision i 2028. PET er eksplicit undtaget fra denne bestemmelse &#8211; ikke som en forglemmelse, men som et bevidst lovgivningsvalg formuleret i Recital 50. For en emballageindkøber er konsekvensen enkel: PP har en fallback, PET har det ikke.</p>
<p>Hertil kommer at PP under Article 7(5)(a) kan søge fritagelse fra kravet, hvis der ikke eksisterer industriel genanvendelseskapacitet i tilstrækkelig skala. For PET gælder denne undtagelse ikke &#8211; der eksisterer industriel genanvendelseskapacitet for PET-flasker, og Kommissionen har vurderet at markedet kan levere det krævede volumen.</p>
<h2>PP&#8217;s fire compliance-veje mod 2030</h2>
<p>PP&#8217;s regulatoriske profil er ikke kun gunstig på tærskelniveauet &#8211; den er gunstig fordi PP har fire dokumenterede veje til at opfylde sine forpligtelser.</p>
<p>Den første vej er mekanisk genanvendt PP i fødevarekvalitet produceret via nyudviklet superrensningsteknologi. Teknologien er EFSA-valideret og kommercielt tilgængelig &#8211; om end endnu ikke i industriel skala for alle europæiske markeder. Europæiske udviklingsinitiativ inden for mekanisk food-grade rPP er under opskalering.</p>
<p>Den anden vej er kemisk genanvendt PP via massbalance-allokering. Processer baseret på pyrolyse af plastikaffald kan i dag levere rPP via certifikationsordninger som ISCC+. Materialet er kommercielt tilgængeligt. Om det kvalificerer som post-consumer genanvendt indhold under PPWR afgøres af den implementing act under Article 7(8), der forventes december 2026.</p>
<p>Den tredje vej er undtagelsen under Article 7(5)(a): hvis der ikke eksisterer industriel genanvendelseskapacitet for food-grade rPP i tilstrækkelig skala, kan producenten søge fritagelse med dokumentation. Bestemmelsen er specifikt konstrueret til situationer som PP&#8217;s nuværende &#8211; et materiale med et voksende genanvendelsesøkosystem, men endnu ikke industriel skala.</p>
<p>Den fjerde vej er sikkerhedsventilerne i Article 7(12) og 7(13): Kommissionens mulighed for at udskyde kravet for PP baseret på markedsrevisionen i 2028, og de generelle nødsituationsklausuler der kan aktiveres ved dokumenterede forsyningskrisesituationer.</p>
<p><img decoding="async" class="alignnone size-full wp-image-4128" src="https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel3_visual.png" alt="" width="1640" height="920" srcset="https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel3_visual.png 1640w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel3_visual-300x168.png 300w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel3_visual-1024x574.png 1024w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel3_visual-768x431.png 768w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel3_visual-1536x862.png 1536w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel3_visual-600x337.png 600w" sizes="(max-width: 1640px) 100vw, 1640px" /></p>
<h2>PET&#8217;s forsyningsudfordring: én vej, ét marked</h2>
<p>PET&#8217;s compliance-logik er enklere end PP&#8217;s &#8211; og mere sårbar. Vejen til 30% rPET i 2030 går primært via mekanisk genanvendelse af indsamlet PET til food-grade rPET. Det er den eneste vej der i dag er ubetinget godkendt under PPWR.</p>
<p>Udfordringen er at dette marked er under pres. Den europæiske genanvendelsesindustri for PET lukkede ifølge data fra Plastics Recyclers Europe (PRE) 300.000 ton kapacitet i 2024 &#8211; den største kapacitetsreduktion nogensinde &#8211; som følge af presset fra billige importerede rPET-granulater og faldende virgin PET-priser. PRE angiver food-contact rPET som det mest pressede segment, og de understreger at den ca. 6 % årlige kapacitetsvækst, der er nødvendig for at imødekomme PPWR-kravene, ikke er i gang.</p>
<p>Hertil kommer en strukturel konkurrence om den begrænsede food-grade rPET-kapacitet. PET-flasker er underlagt SUP-direktivet (Single Use Plastics), der kræver 25% rPET i PET-drikkevareflasker fra 2025 og 30% fra 2030. Flaskeproducenter og tray-producenter konkurrerer om den samme forsyningskilde. For ikke-flaske PET-emballage &#8211; herunder trays og cups &#8211; udgør specifik genanvendelseskapacitet under 3% af den samlede europæiske PET-genanvendelseskapacitet ifølge tilgængelige markedsdata.</p>
<h2>Den regulatoriske asymmetri i Article 7(12)</h2>
<p>Det mest undervurderede element i sammenstillingen af PP og PET under PPWR er ikke tærskelniveauet &#8211; det er hvad der sker ved forsyningssvigt.</p>
<p>Article 7(12) fastlægger at Kommissionen senest i 2028 skal gennemføre en markedsrevision og på basis heraf kan beslutte at udskyde overholdelsesdatoen for specifikke materialkategorier, hvis der dokumenteres utilstrækkelig forsyningskapacitet. PP og øvrige ikke-PET plasttyper er dækket af denne bestemmelse.</p>
<p>PET er undtaget. Det fremgår af Recital 50 at lovgiver aktivt har valgt at undtage PET fra derogationsmekanismen, fordi det eksisterende genanvendelsesøkosystem for PET-flasker er betragtet som tilstrækkeligt til at underbygge forpligtelsen. Det er en risikovurdering foretaget af lovgiver &#8211; ikke en garanti for at markedet vil kunne levere.</p>
<p>Den praktiske konsekvens er, at for en mærkeindehaver der har valgt PET frem mod 2030, er 30%-kravet det juridiske absolutum. Der er ingen fallback i forordningsteksten. Forsyningssikkerheden er et kommercielt spørgsmål, ikke et regulatorisk beskyttet spillerum. For PP er regulatorisk spillerum bygget ind.</p>
<h2>Design for genanvendelse: monomateriale vs. multimateriale</h2>
<p>Udover kravene til genanvendt indhold under Article 7 introducerer PPWR en parallel dimension i Article 6: design for genanvendelse og recyclability-grades der fra 2030 klassificerer emballage fra A til D ud fra genanvendelsesvenlighed, og som fra 2032 modulerer EPR-gebyrer.</p>
<p>Monomaterial-konstruktioner &#8211; en enkelt plasttype uden sekundære materialelag &#8211; scorer generelt højere på recyclability-graden end multimaterial-konstruktioner. En sprøjtestøbt PP-kop i monomateriale er designet for direkte indgang i PP-genanvendelsesstrømmen og vil i henhold til forordningens designprincipper kvalificere til grade A eller B.</p>
<p>Multimaterial-løsninger &#8211; herunder PET-trays eller -kopper med påsat kartonhylster &#8211; er konstruktioner der i den europæiske sorteringsinfrastruktur typisk enten kræver manuel separation, eller sorteres samlet og dermed ikke bidrager effektivt til hverken PET- eller papirgenanvendelse. Konstruktionen reducerer ikke de bindende krav til PET-indholdet: PET-beholderen bærer stadig 30% rPET-forpligtelsen uanset det påsatte kartonlag. Og i EPR-regi fra 2032 vil multimaterial-konstruktionen med høj sandsynlighed score lavere og udløse højere gebyrer end en sammenlignelig monomaterial-løsning.<span style="color: #ff0000;"> <a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/multimaterial-emballage-og-ppwr/">Multimaterial emballage og PPWR.</a></span></p>
<p>&nbsp;</p>
<p><strong>Opsummering</strong></p>
<p>Under PPWR stiller PP og PET i markant ulige regulatoriske positioner frem mod 2030. PET er underlagt 30%-kravet til post-consumer genanvendt indhold fra 2030 – tre gange PP&#8217;s 10%-krav – og er eksplicit udelukket fra Article 7(12)-derogationsmekanismen. PP har fire dokumenterede compliance-veje: mekanisk food-grade rPP, kemisk rPP via massbalance (afhængig af Article 7(8)-afgørelse december 2026), fritagelsesmulighed under Article 7(5)(a) og sikkerhedsventilerne under Article 7(12) og 7(13). PET har i dag reelt én ubetinget godkendt vej: mekanisk genanvendelse til food-grade rPET – i et marked der kontraherer og konkurrerer internt om begrænset kapacitet. Kemisk genanvendelse af PET (depolymerisering) eksisterer, men afventer &#8211; ligesom kemisk rPP &#8211; Article 7(8)-afgørelsen om massbalance. Hertil kommer at monomaterial-PP-konstruktioner scorer højere på design for genanvendelse under Article 6 end multimaterial-løsninger inkl. PET+pap-kombinationskonstruktioner.</p>
<p>Indlægget <a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/pp-eller-pet-frem-mod-2030-den-regulatoriske-og-forsyningsmaessige-asymmetri/">PP eller PET frem mod 2030? Den regulatoriske og forsyningsmæssige asymmetri</a> blev først udgivet på <a href="https://kellpo.dk">Kellpo</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Multimaterial emballage og PPWR</title>
		<link>https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/multimaterial-emballage-og-ppwr/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Jacob]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 06 Jul 2026 06:38:08 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[PPWR og plastemballage mod 2030]]></category>
		<category><![CDATA[Viden]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://kellpo.dk/?p=4121</guid>

					<description><![CDATA[<p>Multimaterial emballage og PPWR: compliance, sortering og first-sort-problemet Kombinationsløsninger hvor en plastemballage kombineres med et kartonhylster er udbredte i det europæiske fødevaremarked. Konstruktionen kommunikerer visuelt et brug af papbaserede materialer og fremstilles ofte som et mere bæredygtigt alternativ til ren plastik. Under PPWR er det regulatoriske billede imidlertid mere komplekst end kommunikationsfortællingen. PPWR vurderer emballage [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/multimaterial-emballage-og-ppwr/">Multimaterial emballage og PPWR</a> blev først udgivet på <a href="https://kellpo.dk">Kellpo</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<h1>Multimaterial emballage og PPWR: compliance, sortering og first-sort-problemet</h1>
<p>Kombinationsløsninger hvor en plastemballage kombineres med et kartonhylster er udbredte i det europæiske fødevaremarked. Konstruktionen kommunikerer visuelt et brug af papbaserede materialer og fremstilles ofte som et mere bæredygtigt alternativ til ren plastik. Under PPWR er det regulatoriske billede imidlertid mere komplekst end kommunikationsfortællingen.</p>
<p>PPWR vurderer emballage på to adskilte akser: hvad den er lavet af (Article 7, genanvendt indhold), og hvor godt den er designet til at indgå i et genanvendelseskredsløb (Article 6, design for genanvendelse). På begge akser stiller multimateriale-konstruktioner svagere end monomateriale-konstruktioner. Og hertil kommer et tredje lag som ikke er regulatorisk, men praktisk: forbrugerens beslutning om hvilken affaldsspand emballagen ryger i bestemmer om nogen genanvendelse overhovedet kan finde sted.</p>
<p>Denne artikel gennemgår alle tre dimensioner. De grundlæggende krav til genanvendt indhold behandles i <span style="color: #ff0000;"><a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/genanvendt-indhold-i-plastemballage-under-ppwr-krav-tidsplan-og-materialeforskelle/">Genanvendt indhold i plastemballage under PPWR – krav, tidsplan og</a><a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/genanvendt-indhold-i-plastemballage-under-ppwr-krav-tidsplan-og-materialeforskelle/"> materialeforskelle</a></span>. PET&#8217;s forsyningsudfordring er beskrevet i <a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/rpet-markedet-i-europa-kapacitet-og-forsyningsrisiko/">rPET-markedet i Europa.</a></p>
<p>&nbsp;</p>
<h2>Article 6 og recyclability-grades: hvad PPWR kræver af emballagedesign</h2>
<p>Article 6 i PPWR fastlægger at al emballage der bringes på EU-markedet fra 2030 skal opfylde specifikke designkrav for genanvendelse. Kommissionen klassificerer emballage i recyclability-grades fra A til D baseret på fire kriterier: materialesammensætning, kompatibilitet med eksisterende sorteringsinfrastruktur i Europa, tilgængelighed af genanvendelseskapacitet og dokumentation for faktisk genanvendelse i det europæiske system.</p>
<p>Grade A betegner emballage optimal for genanvendelse: monomateriale, kompatibel med eksisterende sorteringssystemer og med dokumenteret genanvendelsesinfrastruktur. Grade D betegner emballage der ikke kan genanvendes med eksisterende teknologi og infrastruktur. Fra 2032 moduleres EPR-gebyrer ud fra graden: emballage med grade A eller B betaler lavere bidrag end emballage med grade C eller D. Det er et direkte økonomisk incitament til at vælge konstruktioner designet for genanvendelse fra starten.</p>
<p>For rigid plastemballage er det afgørende parameter materialesammensætningen i relation til de sorteringsstrømme der findes i europæisk affaldsbehandlingsinfrastruktur. En beholder i et enkelt materiale er per definition kompatibel med en enkeltmateriale-genanvendelsesstrøm. En beholder der kombinerer to eller flere materialer kræver separation for at begge kan genanvendes effektivt.</p>
<p><em>  <img decoding="async" class="alignnone size-full wp-image-4124" src="https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel5_visual1.png" alt="" width="1640" height="840" srcset="https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel5_visual1.png 1640w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel5_visual1-300x154.png 300w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel5_visual1-1024x524.png 1024w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel5_visual1-768x393.png 768w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel5_visual1-1536x787.png 1536w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel5_visual1-600x307.png 600w" sizes="(max-width: 1640px) 100vw, 1640px" /></em></p>
<p>&nbsp;</p>
<h2>Pap+PET-kombikonstruktionen: to forpligtelser, ikke en</h2>
<p>En PET-kop eller -bakke med et påsat kartonhylster stiller under PPWR på tre regulatoriske svagheder samtidig.</p>
<p>For det første: PET-beholderen bærer stadig den fulde genanvendt-indhold-forpligtelse under Article 7 &#8211; 30% rPET fra 2030 &#8211; uanset kartonhylsterets nærvær. Kartonlaget er ikke en del af PET-beholderens materialeregnskab. To materialer med separate forpligtelser er ikke et reduceret samlet krav &#8211; det er to separate krav.</p>
<p>For det andet: konstruktionens recyclability-grade under Article 6 vil med høj sandsynlighed være lavere end en sammenlignelig monomateriale-løsning. Kartonhylsteret skal separeres fra PET-beholderen for at begge materialer kan genanvendes effektivt. Sker dette ikke &#8211; og i automatiseret husholdningsindsamling sker det typisk ikke &#8211; går enten PET-fraktionen eller papfraktionen tabt.</p>
<p>For det tredje: lavere recyclability-grade medfører højere EPR-gebyrer fra 2032. Det er en løbende, årlig omkostning der ikke er synlig i den initiale produktionsomkostning, men som øger den totale cost of compliance for kombikonstruktionen sammenlignet med en monomateriale-løsning.</p>
<p>&nbsp;</p>
<h2>To typer multimaterialeemballage &#8211; og hvad de begge har til fælles</h2>
<p>Multimaterialeemballage der kombinerer plastik og karton findes i to principielt forskellige udgaver. Den første type kræver at forbrugeren aktivt adskiller materialerne inden bortkastelse: kartonhylsteret fjernes manuelt og sorteres separat. Adfærdsafhængighed er maksimal.</p>
<p>Den anden type er automatisk adskillende konstruktioner, hvor separationen er designet til at ske mekanisk i det industrielle genanvendelsesanlæg &#8211; typisk via vand- eller termiske processer der løsner bindingen mellem plastik og karton uden forbrugerens medvirken. Det er en teknisk reel forskel der reducerer adfærdsafhængighed i selve separationstrinnet.</p>
<p>Men begge typer deler én fundamental svaghed: de løser ikke first-sort-problemet. Det problem opstår, inden nogen sorteringsinfrastruktur overhovedet er involveret.</p>
<h2>First-sort-problemet: forbrugerens beslutning bestemmer alt</h2>
<p>First-sort er den beslutning forbrugeren træffer når de kasserer emballagen: hvilken affaldsspand ryger den i? Beslutningen sker i hjemmet, på arbejdspladsen eller i det offentlige rum &#8211; og den sker uden nogen kvalitetskontrol.</p>
<p>For en monomateriale plastemballage er beslutningen forholdsvis enkel &#8211; emballagen består af én materialetype og sorteres som plastik. Det udelukker ikke at forbrugere kan sortere forkert, men det minimerer den fortolkningsusikkerhed der opstår, når emballagen kombinerer to materialekategorier.</p>
<p>En multimaterialeemballage introducerer en ekstra kompleksitet. Forbrugeren står med en emballage som består af både plastik og pap, og skal fortolke lokale sorteringsvejledninger der varierer fra kommune til kommune og fra land til land. En andel af forbrugere løser usikkerheden ved at vælge restaffaldet.</p>
<p>Det afgørende argument er ikke, at alle forbrugere vil sortere forkert. Det afgørende er, at multimaterialeemballage introducerer en ekstra beslutning som ikke eksisterer for monomateriale emballager &#8211; og at hele den efterfølgende genanvendelseskæde dermed bliver afhængig af at denne første beslutning træffes korrekt.</p>
<p>Selvadskillende teknologier adresserer en anden problemstilling: kan pap og plast adskilles effektivt, når emballagen først er kommet ind i genanvendelsessystemet? Det er en relevant teknisk egenskab &#8211; men det er et andet spørgsmål end first-sort-problemet. First-sort handler om noget mere fundamentalt: kom emballagen overhovedet ind i det rette system? Selvseparation skaber kun værdi, hvis emballagen først er sorteret ind i den rette affaldsstrøm.</p>
<p>Denne forskel afspejles i, hvor mange successive trin der skal lykkes for at materialet faktisk genanvendes. En monomateriale plastemballage kræver korrekt forbrugersortering, korrekt optisk sortering og adgang til godkendt genanvendelse. En selvadskillende pap/plast-kombination kræver herudover korrekt første sorteringsbeslutning, at emballagen ikke ender i restaffald, succesfuld selvseparation, korrekt identifikation af plastfraktionen efter separation og korrekt routing til plaststrømmen &#8211; og derefter godkendt genanvendelse. Hver ekstra afhængighed reducerer systemets samlede robusthed.</p>
<p>For automatisk adskillende konstruktioner gælder et yderligere systemspørgsmål: selv når forbrugeren sorterer korrekt, skal emballagen passere det sorteringsanlæg der modtager fraktionen. Moderne sorteringsanlæg anvender NIR-scanning der aflæser emballagens overflade. En konstruktion med dominerende kartonoverflade klassificeres typisk som papir/karton og sorteres til papfraktionen &#8211; hvilket sender plastikkomponenten til papbalen som kontaminering, ikke til plastgenanvendelse. Den automatiske separation virker kun når emballagen sorteres ind i en plaststrøm med det nødvendige separationsudstyr.</p>
<p>For PPWR&#8217;s Article 6-vurdering er det afgørende at recyclability-graden baseres på faktiske genanvendelsesresultater i den eksisterende europæiske infrastruktur &#8211; ikke på hvad konstruktionen kan under ideelle betingelser.</p>
<p><img loading="lazy" decoding="async" class="alignnone wp-image-4122" src="https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel5_visual2.png" alt="" width="1131" height="736" srcset="https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel5_visual2.png 1720w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel5_visual2-300x195.png 300w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel5_visual2-1024x667.png 1024w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel5_visual2-768x500.png 768w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel5_visual2-1536x1000.png 1536w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel5_visual2-600x391.png 600w" sizes="(max-width: 1131px) 100vw, 1131px" /></p>
<p>&nbsp;</p>
<h2>Forordning (EU) 2022/1616: den permanente konsekvens af restaffald</h2>
<p>Forordning (EU) 2022/1616 om genanvendt plastik til fødevarekontakt fastlægger at genanvendt plastik der må anvendes til fødevareemballage skal stamme fra separat indsamlede og sorterede plastfraktioner. Plastik der opsamles fra blandet restaffald er definitorisk udelukket fra food-contact genanvendelse under denne forordning &#8211; uanset materialets oprindelige kvalitet og uanset konstruktionens separationsegenskaber.</p>
<p>Konsekvensen er permanent: plastik der ender i restaffaldet kan aldrig indgå i fødevareemballage igen. For PPWR Article 7&#8217;s krav om post-consumer genanvendt indhold gælder tilsvarende: materiale fra restaffaldsstrømmen opfylder ikke definitionen og kan ikke bidrage til nogens Article 7-opfyldelse. Enhver compliance-strategi der er afhængig af genanvendt indhold fra multimateriale-konstruktioner, bærer risikoen for at en andel af det primære materiale systematisk falder ud af den genanvendelige strøm ved first-sort.</p>
<p>&nbsp;</p>
<h2>Monomateriale som referencepunkt</h2>
<p>En sprøjtestøbt PP-beholder i monomateriale eliminerer first-sort-ambiguiteten. Emballagen er en enkelt materialetype uden sekundære lag &#8211; forbrugeren ser plastik og sorterer i plastikfraktionen. Der er ingen visuel kombination af materialesignaler. NIR-scanning identificerer PP entydigt. Der er ingen separation der skal finde sted hverken af forbrugeren eller i anlægget.</p>
<p>Under PPWR indebærer monomateriale-konstruktion &#8211; uanset polymer &#8211; færre afhængigheder i genanvendelseskæden. For monomateriale-PP betyder det konkret: lavere Article 7-forpligtelse (10 % mod PET&#8217;s 30 %), højere sandsynlighed for recyclability-grade A/B under Article 6, lavere EPR-gebyrer fra 2032 og ingen first-sort-ambiguitet. En monomateriale-PET-løsning uden kartonhylster deler flere af disse egenskaber &#8211; forskellen ligger i Article 7-niveauet og forsyningssituationen. <a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/pp-eller-pet-frem-mod-2030-den-regulatoriske-og-forsyningsmaessige-asymmetri/">PP eller PET frem mod 2030? Den regulatoriske og forsyningsmæssige asymmetri.</a></p>
<h2>Opsummering</h2>
<p>Multimateriale-konstruktioner &#8211; herunder pap+PET-kombinationsløsninger &#8211; stiller regulatorisk svagere end monomateriale-løsninger på begge centrale PPWR-akser. Under Article 7 bærer PET-beholderen i en pap+PET-kombikonstruktion stadig den fulde 30% rPET-forpligtelse fra 2030 &#8211; kartonhylsteret reducerer ikke plastikkomponentens materialekrav. Under Article 6 scorer multimateriale-konstruktioner lavere recyclability-grade fordi effektiv separation typisk ikke sker i automatiseret sortering, med højere EPR-gebyrer fra 2032 til følge. Hertil kommer first-sort-problemet: forbrugeren bestemmer hvilken affaldsstrøm emballagen entrer, og plastik der ender i restaffaldet er under Forordning (EU) 2022/1616 permanent udelukket fra food-contact genanvendelse &#8211; uanset om konstruktionen er automatisk adskillende eller ej. Selvseparation skaber kun værdi, hvis emballagen først er sorteret ind i den rette affaldsstrøm. Monomateriale-PP eliminerer samtlige disse problemstillinger: lavere materialkrav, højere sandsynlighed for recyclability-grade A/B, lavere EPR-gebyrer og ingen first-sort-ambiguitet.</p>
<p>Indlægget <a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/multimaterial-emballage-og-ppwr/">Multimaterial emballage og PPWR</a> blev først udgivet på <a href="https://kellpo.dk">Kellpo</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
		<item>
		<title>Genanvendt indhold i plastemballage under PPWR – krav, tidsplan og materialeforskelle</title>
		<link>https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/genanvendt-indhold-i-plastemballage-under-ppwr-krav-tidsplan-og-materialeforskelle/</link>
		
		<dc:creator><![CDATA[Jacob]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 30 Jun 2026 13:21:13 +0000</pubDate>
				<category><![CDATA[PPWR og plastemballage mod 2030]]></category>
		<category><![CDATA[Viden]]></category>
		<guid isPermaLink="false">https://kellpo.dk/?p=4106</guid>

					<description><![CDATA[<p>Article 7 i PPWR &#8211; Regulation (EU) 2025/40 &#8211; fastsætter bindende krav til genanvendt indhold i plastemballage med to ikrafttrædelsestidspunkter: 2030 og 2040. Kravene er differentierede: de varierer efter plasttype og efter, om emballagen er i direkte kontakt med fødevarer, drikkevarer eller farmaceutiske produkter. For producenter der vælger materiale til emballage i dag, er disse [&#8230;]</p>
<p>Indlægget <a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/genanvendt-indhold-i-plastemballage-under-ppwr-krav-tidsplan-og-materialeforskelle/">Genanvendt indhold i plastemballage under PPWR – krav, tidsplan og materialeforskelle</a> blev først udgivet på <a href="https://kellpo.dk">Kellpo</a>.</p>
]]></description>
										<content:encoded><![CDATA[<p>Article 7 i PPWR &#8211; Regulation (EU) 2025/40 &#8211; fastsætter bindende krav til genanvendt indhold i plastemballage med to ikrafttrædelsestidspunkter: 2030 og 2040. Kravene er differentierede: de varierer efter plasttype og efter, om emballagen er i direkte kontakt med fødevarer, drikkevarer eller farmaceutiske produkter. For producenter der vælger materiale til emballage i dag, er disse tærskler den juridiske ramme som forsyningsstrategien skal holdes op imod.</p>
<p>Den centrale forskel i forordningsteksten er asymmetrien mellem PET og øvrige plasttyper &#8211; herunder PP. PET-emballage med fødevarekontakt er underlagt en tredoblet forpligtelse i 2030 sammenlignet med PP i samme anvendelseskategori: 30% for PET mod 10% for PP. Asymmetrien er ikke tilfældig. Den afspejler at PET-flasker i mange år har haft et velfungerende genanvendelseskredsløb i Europa, og at lovgiver har konkluderet at markedet kan levere. For PP gælder en anden regulatorisk vurdering.</p>
<p>Denne artikel beskriver de konkrete krav under Article 7: hvilke tærskler gælder for hvilke materialer og hvornår, hvad der tæller som genanvendt indhold, og hvilke undtagelsesmuligheder forordningen stiller til rådighed. Spørgsmålet om PP’s fire compliance-veje mod 2030 behandles i <a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/pp-eller-pet-frem-mod-2030-den-regulatoriske-og-forsyningsmaessige-asymmetri/">PP eller PET frem mod 2030? Den regulatoriske og forsyningsmæssige asymmetri</a></p>
<p>&nbsp;</p>
<p><img loading="lazy" decoding="async" class="alignnone size-full wp-image-4107" src="https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel2_visual.png" alt="" width="1440" height="880" srcset="https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel2_visual.png 1440w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel2_visual-300x183.png 300w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel2_visual-1024x626.png 1024w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel2_visual-768x469.png 768w, https://kellpo.dk/wp-content/uploads/artikel2_visual-600x367.png 600w" sizes="(max-width: 1440px) 100vw, 1440px" /></p>
<h2>Hvad tæller som genanvendt indhold under PPWR?</h2>
<p>PPWR anvender begrebet „post-consumer recycled content“ &#8211; genanvendt materiale der stammer fra affald genereret af slutbrugere: husholdninger, erhverv eller institutioner der har brugt produktet til dets tilsigtede formål. Det er en afgørende afgrænsning.</p>
<p>Pre-consumer materiale &#8211; fabrikationsaffald og produktionsskrot der genindgives i produktionsprocessen hos den samme producent, eller som aldrig har forladt den industrielle forsyningskæde &#8211; tæller ikke. Det samme gælder regrind (genmalede spild fra eget produktionsgulv) og overproduktionsmateriale der recirkuleres internt. PPWR-kravet er specifikt rettet mod materiale der faktisk har været i omløb som affald og er returneret til råmaterialekredsløbet gennem sortering og genanvendelse.</p>
<p>For emballageproducenten og mærkeindehaveren indebærer det at sourcing af genanvendt materiale skal ske fra verificerede efterbrugsstrømme: fra sorterede husholdningsfraktioner, indsamlede B2B-strømme eller industriel genanvendelse af indsamlet forbrugsemballage. Det er indkøbet af denne materialekategori der skal dokumenteres og sættes i relation til kravtærsklen.</p>
<h2>Differentierede tærskler – hvilken plasttype kræver hvad?</h2>
<p>Article 7 differentierer kravene på to akser: plasttype og kontaktfølsomhed. Kontaktsensitiv emballage er emballage der kommer i direkte kontakt med fødevarer, drikkevarer, farmaceutiske produkter eller kosmetik &#8211; en kategori der i praksis dækker størstedelen af detailemballage til mejeriprodukter, drikkevarer og convenience food.</p>
<p>For PET-emballage med fødevarekontakt er kravet 30% post-consumer genanvendt indhold fra 2030, stigende til 50% i 2040. Det er det højeste krav i forordningen for plastmaterialer og gælder specifikt PET &#8211; ikke plastik som kategori.</p>
<p>For PP og øvrige plasttyper der ikke er PET &#8211; herunder HDPE, PS og flerlags-konstruktioner &#8211; er kravet 10% fra 2030 og 25% fra 2040 for kontaktsensitiv emballage. Der er tale om vægtandele: 10% af den samlede plastmasse i emballagen skal dokumenterbart stamme fra post-consumer genanvendt materiale i 2030.</p>
<p>For ikke-kontaktsensitiv emballage &#8211; transport- og industriemballage der ikke berører fødevarer &#8211; er kravene lavere og fastsættes i særskilte kategorier under forordningens bilag. For mange plastemballageproducenter der leverer til fødevareindustrien er det dog de kontaktsensitive kategorier der er relevante. <a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/pp-eller-pet-frem-mod-2030-den-regulatoriske-og-forsyningsmaessige-asymmetri/">PP eller PET frem mod 2030? Den regulatoriske og forsyningsmæssige asymmetri</a></p>
<h2>Undtagelser og fritagelsesmuligheder under Article 7</h2>
<p>PPWR indeholder to centrale undtagelsesbestemmelser der er relevante for plastemballage.</p>
<p>Article 7(4)(g) fritager emballage til spædbørnsernæring (infant formula), special medical purpose foods og andre fødevarer til sårbare befolkningsgrupper godkendt under forordning (EU) 609/2013. Fritagelsen er behovsbegrundet: for disse produktkategorier er forsyningssikkerheden og risikoen for kontaminering via genanvendt materiale vurderet som tungtvejende nok til at begrunde en undtagelse. Producenter der opererer i disse kategorier skal dog dokumentere grundlaget for fritagelsen.</p>
<p>Article 7(5)(a) giver mulighed for at fravige kravene for materialer, hvor der ikke eksisterer industriel genanvendelseskapacitet i tilstrækkelig skala til at levere det nødvendige post-consumer materiale i den krævede kvalitet. For PP-emballage er denne undtagelse potentielt relevant: mekanisk genanvendt PP i fødevarekvalitet er en teknologi under udvikling, og industriel skala er endnu ikke etableret på de fleste europæiske markeder. Undtagelsen forudsætter dokumentation &#8211; producenten skal aktivt demonstrere at markedet ikke kan levere, og at den relevante genanvendelsesteknologi ikke er tilgængelig i industriel skala.</p>
<p>Article 7(12) er en systemisk sikkerhedsventil: den giver Kommissionen mulighed for at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet for specifikke materialer, hvis en markedsrevision i 2028 viser at forsyningskæden ikke kan levere tilstrækkeligt genanvendt materiale. Bestemmelsen dækker PP og andre ikke-PET plasttyper. PET er eksplicit undtaget &#8211; det fremgår af Recital 50 at dette er et bevidst valg fra lovgivers side.</p>
<h2>Kemisk genanvendelse og massbalance – den afgørende uafklarede variabel</h2>
<p>PPWR’s krav til post-consumer genanvendt indhold rejser et centralt spørgsmål for PP-emballage: kan kemisk genanvendt PP &#8211; fremstillet via pyrolyse eller opløsningsprocesser med massbalance-allokering &#8211; tælle med i opfyldelsen af 2030-kravet?</p>
<p>Svaret er endnu ikke givet. Article 7(8) pålægger Kommissionen at vedtage en gennemførelsesretsakt der præciserer metoderne til beregning og verificering af genanvendt indhold, herunder anvendeligheden af massbalance-tilgangen for kemisk genanvendelse. Denne implementing act forventes december 2026.</p>
<p>Massbalance er en dokumentationsmetode der tillader at genanvendt råmateriale &#8211; fx pyrolyseolie fra plastikaffald &#8211; blandes med fossile råmaterialer i en fælles produktionsstrøm, og at det genanvendte indhold allokeres til specifikke produktpartier via et certifikatsystem. Metoden er etableret i kemisk industri og anvendes i dag til kemisk genanvendt PP fra flere europæiske producenter. Om PPWR anerkender denne metode som dokumentation for post-consumer genanvendt indhold under Article 7 er ikke afgjort.</p>
<p>For PP-producenter og emballageindkøbere er dette den vigtigste uafklarede variabel frem mod 2030. Hvis massbalance godkendes, åbner det en ekstra compliance-vej via kemisk genanvendt PP. Hvis det ikke godkendes, er compliance-strategien henvist til mekanisk food-grade rPP &#8211; en teknologi der endnu ikke er tilgængelig i industriel skala &#8211; eller til undtagelsesbestemmelserne under Article 7(5)(a) og 7(12).</p>
<h2>Dokumentation og verificering af genanvendt indhold</h2>
<p>PPWR stiller krav om at den „economic operator“ der bringer emballagen på markedet, kan dokumentere og verificere at kravene til genanvendt indhold er opfyldt. Dokumentationsrammen fastsættes nærmere i implementing acts, men de principielle krav fremgår af forordningens tekst.</p>
<p>For mekanisk genanvendt materiale sker dokumentationen typisk via materialecertifikater fra genanvendelsesanlægget, der angiver materialets oprindelse, genanvendelsesmetode og post-consumer andel. For fødevarekontaktanvendelser suppleres dette af den relevante godkendelsesdokumentation &#8211; for ny og innovativ genanvendelse via de nationale tilladelsesrammer.</p>
<p>For kemisk genanvendt materiale via massbalance afhænger dokumentationsrammen af den endnu ikke offentliggjorte Article 7(8) implementing act. Det forventede grundlag er en certifikationsordning &#8211; muligvis ISCC+ eller tilsvarende &#8211; der kan verificere at den genanvendte råmaterialandel reelt stammer fra post-consumer plastikaffald.</p>
<p>For emballageproducenten indebærer det at sourcing af genanvendt materiale til 2030-compliance bør planlægges med øje for at leverandøren kan levere den nødvendige dokumentation: ikke alene materialet, men den sporbarhed og certificering der gør at mærkeindehaveren kan opfylde sin dokumentationsforpligtelse over for tilsynsmyndighederne.</p>
<p>&nbsp;</p>
<p><strong>Opsummering</strong></p>
<p>Article 7 i Regulation (EU) 2025/40 fastsætter differentierede krav til post-consumer genanvendt indhold i plastemballage med ikrafttrædelse i 2030 og 2040. For PET-emballage med fødevarekontakt er kravet 30% fra 2030 og 50% fra 2040 &#8211; det højeste i forordningen for plastmaterialer. For PP og øvrige ikke-PET plasttyper er kravet 10% fra 2030 og 25% fra 2040. Genanvendt indhold defineres som post-consumer materiale: pre-consumer fabrikationsaffald og internt regrind tæller ikke. Centrale undtagelsesmuligheder inkluderer Article 7(4)(g) for spædbørnsernæring og medicinske specialprodukter, Article 7(5)(a) for materialer uden industriel genanvendelseskapacitet, og Article 7(12) som giver Kommissionen mulighed for at udskyde kravene for PP &#8211; men ikke PET &#8211; efter en markedsrevision i 2028. Om kemisk genanvendt PP via massbalance-metoden kvalificerer som post-consumer indhold afgøres i en implementing act under Article 7(8), forventet december 2026.</p>
<p>Indlægget <a href="https://kellpo.dk/emballager/ppwr-og-plastemballage-mod-2030/genanvendt-indhold-i-plastemballage-under-ppwr-krav-tidsplan-og-materialeforskelle/">Genanvendt indhold i plastemballage under PPWR – krav, tidsplan og materialeforskelle</a> blev først udgivet på <a href="https://kellpo.dk">Kellpo</a>.</p>
]]></content:encoded>
					
		
		
			</item>
	</channel>
</rss>

<!--
Object Caching 51/63 objects using Disk
Page Caching using Disk: Enhanced 

Served from: kellpo.dk @ 2026-11-19 03:52:02 by W3 Total Cache
-->